Madoptakter

Madoptakt uge 5: Steelers mod Falcons

Vi på Gul Klud vil godt sikre os, at du og dine venner får den perfekte helhedsoplevelse. Football er ikke bare verdens bedste sport. Det er et stykke amerikansk kultur, som skal nydes i de rette omgivelser. Derfor sætter vi hver uge fokus på ugens kamp i et madperspektiv. Vi vil meget gerne se billeder af din færdige ret på Facebook eller Twitter.

I denne uge sætter vi fokus på Pittsburgh Steelers mod Atlanta Falcons, der tørner sammen på søndag klokken 19.00 dansk tid.

Pittsburgh, Pennsylvania – Byen af Stål

Madoptakt Falcons, Madoptakt uge 5: Steelers mod Falcons

Stolte sportstraditioner, verdenskendte firmaer og arven fra den store personlighed Andrew Carnegie. Det er Pittsburgh i Pennsylvania.

Der er bestemt en grund til, at byens NFL-hold har fået sit navn “Steelers”, for byen har i årtier været kendt som verdens navle for stålindustrien. Men det er ikke kun stål, der har skabt arbejdspladser i byen. For det verdenskendte madfirma Heinz har også sin oprindelse i staten Pennsylvania.

Heinz har i årtier leveret tilbehør til utallige hovedretter, og dermed gjort mange menneskers måltid komplet. Og lige netop dette er vigtigt:

Pittsburgh Potatoes
For Antonio Brown er måske hovedretten i Steelers’ angreb, men hvad er Batman uden Robin? Tom uden Jerry? Og Antonio uden JuJu?

Og på samme måde kunne man også spørge sig selv, hvad er en god bøf eller en Roethlis-burger uden Pittsburgh Potatoes?

Svaret er: Ikke ret meget. Og jeg kan næsten love dig, at efter du har prøvet denne klassiske Pittsburgh ret, kommer du aldrig til at beskæftige dig med de kedelige “klassiske tilbehørsretter” igen.

Måske kommer du endda helt til at glemme hovedretten, for faktisk kan et velspillende – undskyld, velsmagende – tilbehør, tage så meget fokus fra hovedretten, at den kommer til at stå helt fri og uberørt.

Det er sjovt nok præcis, hvad Pittsburgh Steelers’ unge receiver JuJu Smidt-Juster kan gøre for Antonio Brown på søndag. For den unge receiver har indtil videre været en “yard-maskine”, som efterhånden kræver at få så meget opmærksomhed, at Brown bør være mere fri. Og en stor kamp af holdets receiver-duo kan blive nøglen til en Steelers’ sejr.

Så husk at gøre dit angreb – undskyld, dit måltid – komplet med denne lækre tilbehørsret fra Pittsburgh, Pensylvania.

Opskrift på Pittsburgh Potatoes

Atlanta, Georgia – Colaen’s Hjemstat

Madoptakt Falcons, Madoptakt uge 5: Steelers mod Falcons

Lækker blues musik, frituregryder, der kører i døgndrift, samt store åbne marker. Det er indbegrebet af Colaen’s hjemstat Georgia, som ligger i hjertet af de amerikanske sydstater.

Og det var netop i Georgia, den 8. maj 1886, at Dr. John S. Pepperton opfandt Coca Cola, og amerikanerne har lige siden været vilde med hans opfindelse. Faktisk så meget, at de bruger den kendte læskedrik til langt mere end bare til at drikke, men også i deres madlavning.

Når man beskæftiger sig med amerikansk madkultur, finder man hurtigt ud af, at det kun fantasien, der sætter grænser. Så at røre skumfiduser og Coca Cola sammen til en kage, kan med tiden nærmest komme til at virke helt naturligt. Og det fungerer faktisk.

Faktisk rigtig godt.

Cola-kagen
Cola-kagen er en lækker “sukker-dessert”, der kan give selv den mest trætte football-fan energi til at se de sene nattekampe færdig. Og ovenpå Atlanta Falcons sidste par ugers tætte nederlag, er energi til at fuldføre kampe præcis, hvad holdet trænger til.

Selvom det bestemt ikke er fart, som Falcons’ angreb mangler, så kan et “sugar rush” måske vendes til et tiltrængt “pass rush”, som kan blive nøglen til en sejr. Forsvaret har nemlig brug for fart og vilje, til at stoppe et farligt Steelers’ angreb, og de har brug for energien til at gøre det, helt indtil det sidste fløjt lyder.

Så servér denne sukkerbombe til den tidlige kamp og jeg garanterer, at ikke nok med, at du kan holde dig vågen til resten af nattens kampe, så kan du også bruge din overskydende energi til at prøve at følge med Julio Jones hjemme i stuen.

Opskrift på Coca Cola-kage

Til info: Det skal nævnes, at jeg ikke er uddannet kok, men bare er en “kulturtosse” med en stor kogebogssamling, der sammen med en kammerat har brugt adskillige football-sæsoner på at eksperimentere med klassiske amerikanske retter. Enhver brug af skarpe genstande og varme gryder er på eget ansvar.

God kamp!

Madoptakt Falcons, Madoptakt uge 5: Steelers mod Falcons

Tags
Vis flere

Marc Skafte

Chefkokken...

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Close
Back to top button
Close
Close

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker