Madoptakter

Madoptakt uge 7: Lions mod Dolphins

Vi på Gul Klud vil godt sikre os, at du og dine venner får den perfekte helhedsoplevelse. Football er ikke bare verdens bedste sport. Det er et stykke amerikansk kultur, som skal nydes i de rette omgivelser. Derfor sætter vi hver uge fokus på ugens kamp i et madperspektiv. Vi vil meget gerne se billeder af din færdige ret på Facebook eller Twitter.

I denne uge sætter vi fokus på Detroit Lions mod Miami Dolphins, der tørner sammen på søndag klokken 19.00 dansk tid.

Detroit, Michigan – Duften af Motorolie

Madoptakt Lions, Madoptakt uge 7: Lions mod Dolphins

Motown, rapmusik, “folkets” bil,  og ja generelt hele bilindsutriens “mekka”, se det er Detroit “Motor” City.

Det er derfor nok ikke store kulinariske oplevelser, man tænker først på, når der bliver sagt Detroit. Det er nok nærmere “Motown Musik” eller bilindustrien der kommer først. Men det hele hænger faktisk sammen, for det er faktisk netop den store bilindustri’s skyld, at den klassiske “Chili Dog” har fundet sin vej helt til Detroit.

Mange tænker sikkert på Coney Island og New York, når de hører ordet “Chili Dog”. Og det er derfor helt fair at sætte spørgsmåltegn ved, hvordan denne ret er endt i Detroit, Michigan? Men på den anden side, så er der vel heller ikke mange løver i Detroit?

Svaret på spørgsmålet skal dog findes i Henry Ford’s enorme “bil-succes”, og de mange mulige arbejdspladser den skabte. Muligheden for at få et arbejde trak folk fra hele verden til Detroit, og faktisk blev byen i perioder simpelthen overbefolket med arbejdere. Sultne arbejdere, der hurtigt skulle kunne få stillet sulten, inden af de skulle tilbage til samlebåndet.

Derfor opstod der et enormt marked for fast food, og som en immigrant med begrænsede sprogkundskaber, så var “hot dog”-branchen ret nem at gå til. Derfor blev denne ret hurtigt en integreret del af Detroit’s madkultur, og den er i dag at betragte som en kulturskat.

Der er dog stadig sultne borgere i Detroit, nærmere betegnet sultne Lions fans, der hungrer efter sejrer og slutspilssucces. Og mangel på samme har nok gjort, at mange Lions fans nok efterhånden trætte af at gå sultne i seng. Det skal der laves om på!

Så i denne uge er det på tide at få stillet sulten på ægte Detroit manér. Denne ærke amerikanske, kød-på-kød, Detroit-klassiker skal nemlig nok søge for, at du får stillet din sult.

Også selvom at det ikke skulle lykkedes for Lions, at få det sidste grums ud af maskineriet, før at divisionen for alvor er tabt.

Find din opskrift på “Detroit” Chili Dogs her.

Miami, Florida – Fanget i Den Tropiske Hede 

Madoptakt Lions, Madoptakt uge 7: Lions mod DolphinsMmmhhh… kage..

Vi har snakket om det før, USA er et virvar af forskellige kulturer, og derfor også madkulturer. Der er derfor retter, som er nærmest er direkte importeret til stater, udelukkende via tilflyttere og nærliggende kulturer. Denne udgave “Custard Cake” er en af dem, og vi skal faktisk over vandet for at finde inspirationskilden.

Selvom at der ikke er så langt igen, så skal quarterback Brock Osweiler nok tage gevaldigt sammen hvis han skal formå at kaste et touchdown hele vejen til Cuba. Og dog? For måske kan hans bold kan få lidt medvind, og ride på den enorme og gode bølge fra sidste uges sejr?

Det er ihvertfald præcis hvad Dolphins skal gøre, for lige så sikkert som det er, at Osweiler ikke er fremtidens mand hos Dolphins, lige så sikkert er det, at Dolphins-fans vil være ekstatiske hvis han, og resten af holdet, kan forblive inspireret og succesfulde indtil, at Ryan Tannehill kommer tilbage fra sin skade. Og det er bestemt ikke umuligt, at delfinerne kan, ligesom de gjorde med bjørnene fra Chicago, få tæmmet løverne fra Detroit i den tropiske hede.

Derved vil Miami kunne fortsætte deres noget overraskende, men meget positive start på sæsonen.

Til info: Det skal nævnes, at jeg ikke er uddannet kok, men bare er en “kulturtosse” med en stor kogebogssamling, der sammen med en kammerat har brugt adskillige football-sæsoner på at eksperimentere med klassiske amerikanske retter. Enhver brug af skarpe genstande og varme gryder er på eget ansvar.

God kamp!

Madoptakt Lions, Madoptakt uge 7: Lions mod Dolphins

Tags
Vis flere

Marc Skafte

Chefkokken...

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Close
Back to top button
Close
Close

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker