Opskrift

Green Chili-Cheeseburger – Denver-style

Mangler du den perfekte cheeseburger opskrift?

Der findes utallige måder at lave en cheeseburger på, og det geniale ved denne klassiske ret er, at du kan fylde den med næsten alt, og selv “dreje” den over mod det køkken du har lyst til.

Der er stadig tvivl, om hvor den første cheeseburger originalt stammer fra, men et af de lande der mener at have ophav til den, er selvfølgelig USA. Specielt en stat, og det er Colorado, hvor NFL-holdet Denver Broncos holder til.

Istedet for at give dig en opskrift på “sådan-samler-du-en-burger”, vil vi hellere prøve at give dig lidt inspiration til nogle grundlæggende ting, der kan bruges til enhver cheeseburger.

Så her er nogle tricks til at lave din burger perfekt, og i dette tilfælde, også mere “Denver-agtig”.

HUSK! Du kan finde opskriften på vores lækre hjemmelavede burgerboller her.

Til vores cheeseburger opskrift skal du bruge: 

Ingredienser


  • Hot Sauce (Brug gerne Frank’s Hot Sauce, den er et must i ethvert køkken)
  • Ketchup
  • Mayoniase
  • Grøn chili
  • Smør
  • Hakket oksekød
  • Dijon sennep
  • BBQ sauce (den må gerne være røget)
  • Burgerboller (Brug gerne “brioche” boller)
  • Ost (vær ikke bange for blande med flere ostetyper, f.eks. én skive Cheddar og én skive Emmentaler eller Monterey Jack)
  • Hvidløg
  • Salat
  • Pickles
  • Store tomater
  • Løg

Sådan gør du:


1

Burgerdressing: Spoiler! Burgerdressing er i mange tilfælde bare ligedele mayonnaise og ketchup blandet sammen. Ikke detsto mindre er det altid en sikker vinder, og i temaets ånd: en orange én af slagsen.


2

Til pensling: Sådan laver du din “Orange” Denver Broncos sauce til dine burgerboller. Tag lidt hot sauce og bland med lidt smeltet smør. Pensel dine burgerboller med den orange sauce og varm dem derefter i ovnen. Det vil du ikke fortyde.


3

Den perfekte burgerbøf: Der SKAL mere end “bare” hakket oksekød i din bøf. For udover salt og peber, kan der tilsættes så mange smage, som alle vil medvirke til, at din bøf bliver helt perfekt.

Der findes mange tricks, men jeg er personligt fan af at bruge en god sjat BBQ-sauce, en spiseske Dijon Sennep, og en lille smule hot sauce. Dette rører jeg godt rundt farsen, inden at jeg former mine bøffer.

I denne udgave skal vi forsøge at lave burgeren i “Denver-stil”, så derfor har vi finthakket noget grøn chili og blandet det med ind i kødet.
Grøn chili er en klassiker i Denver.

Derefter kan du begynde at forme dine burgerbøffer.


4

Når du skal stege kødet – Smør er nøglen til den gode smag

Hæld olie på din pande, og lad pande blive varm. Skær bunden af et hvidløg, og placer det på midten af panden, og lad det stege lidt ud i olien.

Når panden er varm, smider du dine bøffer på, og lader dem stege lidt tid, (afhængigt at tykkelse), ved høj varme, indtil at den ene side har fået farve.

Derefter vender du bøfferne, skruer varmen ned på lav-medium, og smider en god klat smør på panden. Lad nu kødet små stege i smøret, imens at du med en ske, regelmæssigt “bader” dine bøffer i smøren fra panden. Det bliver du ved med indtil at dine bøffer færdige.

Du kan evt. slutte af med at ganske kort give lidt høj varme, så der kommer lidt stegeskorpe til begge sider.


5

Ost på bøffen – Brug et låg

Du kan, som et ekstra trick, komme din oste på bøffen når er ved at være færdigstegt, men i stedet for at skulle skrue højt op for varmen, hvilket tit resulterer i at osten løber ud over det hele, så skal du bevare din lave temperatur på komfuret og komme et låg på din pande. Bare de sidste 2-3 minutter af bøffens stegetid. Det virker godt!


6

Burgerbollen – På Amerikansk Manér 

Som et alternativ til at varme dine burgerboller i oven, kan du skære dem over i to halve, og varme begge halve dele på en pande med smeltet smør. Det bliver en fedtet omgang, men det er sådan man får den serveret i mange stater.

Dette var et par tricks til at gøre din burger lidt mere spændende!

NB: Husk at bruge salat, gode store tomater, løg og pickles også!

God appetit!

Cheeseburger opskrift, Green Chili-Cheeseburger – Denver-style


Kunne du lide denne cheeseburger opskrift? Husk at du altid kan finde vores youtube-kanal her – samt finde flere opskrifter her.

Tags
Vis flere

Marc Skafte

Chefkokken...

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker