OpskriftVideo

Video: Fyldte Chili-Cheese løgringe

Hvorfor nøjes med standard løgringe når du kan fylde dem ost og jalapenos?

Løgringe er en klassiker, men nogle gange har klassikere godt af at blive opdateret. I denne opskrift viser og fortæller vi hvordan du kan lave fyldte Chili-Cheese løgringe. 

Ingredienser


  • Løg (gerne store)
  • En hel cheddarost 
  • Jalapenos 
  • Panko rasp
  • Hvedemel eller tempuramel
  • 3-4 æg 
  • Fritureolie (min 4 liter)
  • Krydderier: Chili, hvidløgspulver, paprika, salt og peber.
  • Cremefraiche til dip

Sådan gør du: 


1For at lave fyldte Chili-Cheese løgringe, skal du starte med at pille dine løg og skære dem ud i brede skiver/ringe. Forsøg at lave dem lige brede, og hav i mende at der skal være plads til fyld.

2Skub lige så forsigtigt ringene ud af dine skårede skiver, og placer den yderste ring på et spækbræt.

3Nu skal du så gå et bare led ind i løget, og finde en ring der kan være din løgrings midte. Ringen skal hverken være for lille eller for stor, da dette kan give problemer med at holde på fyldet når ringene skal vendes i æg og mel. 

4Nu er du klar til at skære din ost og jalapenos til. Skær dine jalapenos over på midten, og skær din ost i skiver så de passer med højden på dine løgkanter. Tilpas dem så der er plads til et stykke jalapenos i hver side.

5Nu skulle du gerne kunne mase dine halve jalapenos mellem oste skiverne så det hele sidder i spænd.

6Fortsæt dette indtil du har den ønskede mængde løgringe.

7Flyt nu dine løgringe over i et fad, og sæt det i fryseren i en time. Dette gør at dine løgringe bliver faste nok til, at du kan vende dem i mel blandingen uden at de går fra hinanden. Afhængigt af frysertype og mængde af løgringe, kan det være at en time ikke er nok. Hvis det er tilfældet giver du dem bare lidt ekstra tid til de er faste.

8Når dine løgringe kommer ud af fryseren skal de vendes i mel og æg. Slå dine æg ud i en skål og rør det sammen, og bland din rasp og mel sammen i en anden skål. Halvdelen af skålen skal være rasp og den anden halvdel mel. Tilføj meget gerne paprika, chili, salt eller andre krydderier til din melblanding.

9Dyb nu dine løgringe en efter en i først melblandingen, så over i æggene, og tilbage igen. Forstæt dette indtil at dine løgringe er godt dækkede.

10Nu skal dine løgringe i frituren. Husk at du arbjeder med MEGET varm olie, og det er vigtigt at bruge instrumenter der kan tåle varmen. Gå efter 140-150 grader, og forsøg at holde den varme.

11Lad nu dine løgringe blive gylden brune, og tag dem op en efter en.

12Server med cremefraiche eller anden dip.

Velbekomme med dine fyldte Chili-Cheese løgringe!


Husk at du altid kan finde vores youtube-kanal her – samt finde flere opskrifter her.

Kunne du lide denne opskrift?

Du kan give denne opskrift stjerner!

User Rating: 4.7 ( 1 votes)
Tags
Vis flere

Marc Skafte

Chefkokken...

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker